Lørdag den 6. april  er der bryllupsforberedelse for de par, der har berammet et bryllup henover sommeren eller ud på efteråret. Alle brudepar indbydes en lørdag fra kl. 10-15.

Formiddagen bruges i kirken. Vi er en tur i tårnet, der gives en guided tour i kirkerummet, og vielsesritualet gennemspilles. Herefter er der frokost i Sognegården, pause med et besøg i præstegårdshaven og en eftermiddag, der er helliget kærlighed og ægteskab.

Dagen er et must for dem, der gerne vil giftes i Vejlø Kirke. Brudepar fra året før hjælper med det praktiske. 
Tilmelding til præstegården på telefon eller mail inden 25. marts.