Kirkebilen kører til alle gudstjenester i Vejlø Kirke eller Gavnø Slotskapel. Endvidere kører kirkebilen til sognegården i forbindelse med arrangementer i kirkens regi.

I en periode har der været en brugerbetaling ved benyttelse af kirkebilen. Pr. 1. december 2013 er brugerbetalingen bortfaldet. Et flertal i menighedsrådet har taget denne beslutning.

Kirkebilen kan benyttes af personer, der ikke kan komme til gudstjenester eller til kirkens arrangementer i Sognegården på anden måde. Kørsel med kirkebilen er for sognets beboere og personer, der har løst sogenbånd til sognepræst Helle Poulsen. Kørsel uden for Næstved bys grænser med kirkebil på menighedsrådets regning, skal godkendes af formanden for menighedsrådet.

Kirkebilen bestilles hos Næstved Taxa 55 77 72 72 i god tid og senest dagen før, af hensyn til planlægning af kørselen.